Passiv vs aktiv yoga

Der er stor forskel på yoga og yoga
– og jeg ville ønske at alle kendte til den…

Da jeg startede til yoga for ca. 25 år siden, syntes jeg, at det var utrolig krævende og svært. Jeg var vant til at løbetræne, så jeg var stiv som et bræt. Jeg troede, at jeg blev super smidig af yoga, og jeg troede, at det var sundt for min krop. Og jeg betragtede det nok som en form for træning, som også gjorde mig afspændt.

Det tog flere år, før jeg opdagede, at de bevægelser jeg lavede til yoga slet ikke var aktive – selvom det føltes sådan. Det meste var passive stræk. Jeg bevægede mig passivt!

Dvs. at jeg trak og hev i mine muskler og led. Men det skete passivt. Og jeg blev IKKE mere smidig. Blot mere ledløs og fik småskader.

I den traditionelle og passive yoga forføres vi til at tro, at vi bevæger os. Og ja der er jo noget, der bevæger sig. Men de muskler som burde bevæge leddet er faktisk passive.

Man tror, at man bevæger sig i de passive yogastillinger, men i virkeligheden er det tyngdekraften eller en arm eller hånd, der trækker dig ind i stillingen. Og så ligger man der og venter på at blive smidig. Men det sker ikke. Og det har ingen effekt, fordi det er passive stræk.

Desværre er passive stræk skadelige for både bindevæv, ledbånd og ledkapsler. Det opdagede jeg hen ad vejen på egen krop. Og det ser jeg hver dag hos alle de yogafolk, som har dyrket passiv-yoga, og som kommer hos mig for at blive genoptrænet.

Derfor gik jeg alignment-vejen. Jeg opdagede HVOR stor en forskel, der er på at lave passiv yoga og funktionel yoga/alignment yoga.

Jeg opdagede, at jeg med alignmentyoga og bedre funktionel mobilitet blev langt hurtigere stærk, smertefri og fik meget bedre bevægelighed i kroppen. Jeg blev også mindre stresset og fik bedre nattesøvn. Jeg fik ro, robusthed og grounding. OG alle de yogaøvelser, jeg før havde kæmpet med, blev pludselig meget nemmere.

Jeg opdagede en kæmpe kvalitetsforskel ikke kun i min træning/yoga men i alle mine dagligdags-bevægelser. På en gåtur får jeg nu stærke baller og mavemuskler og psoras afspænding (hoftebøjerafspænding), fordi jeg bevæger mig med alignment. Kvalitetsbevægelse har en høj træningseffekt.

Når kroppen har genvundet sin intelligens og de rigtige muskler aktiverer, så virker hver eneste dagligdags bevægelse som både en styrkeøvelse og en strækøvelse.

Egentlig giver det helt sig selv. Helt grundlæggende er det unaturligt og usundt at bevæge sig uden muskelaktivitet. At lade andre føre os og lade tyngdekraften trække os ned svarer til at bevæge sig i vægtløs tilstand.

Knoglevævet bliver ikke styrket, musklerne bliver slappe, og kontakten til musklerne svækkes, fordi vores hjernenerve-kommunikation fra hjerne til muskler svækkes. Kroppens intelligens forringes med passiv yoga.

At dyrke passiv yoga svarer lidt til at gå til kiropraktor og blive presset ud i forskellige mobiliserende stillinger. Det bliver musklerne hverken smidige eller stærke af. Men det føles rart, fordi man får en mobiliserende forløsning, og det forveksler mange med stressreducerende træning. Jeg går klart ind for at gå til kiropraktor en gang imellem som supplement til alignmentyoga. Men drop de passive stræk i passiv yoga. Det er mit råd.

Du får den samme forløsning og afspænding med alignmentyoga. Blot uden skaderne.

Passiv yoga svarer til at sige til din krop: Nu skal du bare køre ud over skrænten derovre, og lade dig falde 30m ned. Du må ikke trække i nødbremsen, du skal bare slippe og trække vejret ned i maven.

Effekten er, at kroppen bliver utryg og er på glatis og er i risko for skader, fordi du lægger pres på en passiv muskel i en yderposition. Det er potentielt farligt for dit led, fordi man hænger i bindevæv, ledbånd, sener og ledkapsler. Så snart du er ude i en yderposition uden støttende muskelaktivitet, vil du være i gang med at opbygge en skade.

Når muskler derimod aktiveres styrer og kontrollerer de leddenes bevægelse på en stabil og tryg måde – hvis musklerne er stærke nok. Så undgår man, at overbelaste/hænge i ledbånd og sener. Muskelspænding er vores leds sikkerhed og tryghed i hvilken som helst bevægelse og yderlig position.

Nervesystemet falder til ro, når musklerne får lov til at aktivere og skabe tryghed for kroppen. Og musklerne kan bedre slappe af og får bedre restituering bagefter. De har gjort deres arbejde, og så slipper de. Øget muskelaktivitet i løbet af din dag vil således også forbedre nattesøvnen og virke stressreducerende, fordi du opbygger robusthed og kropslig intelligens. Det giver en grounded følelse af at være i kontrol, have ro, overskud og mere energi.

I modsætning til passiv yoga, som på kort sigt føles stressreducerende, men som på længere sigt vil have den modsatte effekt.

Men betyder det at yoga er usundt? Ja, rigtig mange yogaformer er skadelige – mener jeg.

Yogier med ødelagte skuldre, håndled, knæ, nakker og rygge står i disse år i kø ved døren til fysioterapeuterne. Og desværre kan det ende i hofteoperationer og kroniske skader og slidgigt.

Jeg får selv et stigende antal klienter ind, som selv underviser i passiv yoga, og som efter års slid på led og svækket muskulatur skal i gang med langvarig genoptræning.

Helt generelt må vi bare se i øjnene, at passiv yoga ikke er en sport. Selv om det ville være skønt, hvis man kunne strække sig til en sundere krop.

Det er ikke bevægelse, og det må ikke forveksles med træning. Sidder du på en stol hele din dag, er passive stræk ikke det, din krop har brug for.

Hvis du elsker yoga og vil lave øvelserne uden at blive skadet, skal du imidlertid blot oversætte de selv samme øvelser/bevægelser til aktive bevægelser uden støtte og tilsætte en god portion alignment.

Du skal begynde at opbygge evnen til at skabe en styret, alignet, tryg og stabil bevægelse for dine led. Så vil bevægelserne være opbyggelige, tage sliddet af dine led og opbygge optimal styrke og mobilitet.

Din krops naturlige funktionalitet vil forbedres hurtigt og effektivt. Og du vil forlænge dit liv og få bedre livskvalitet. Er det krævende? Ja lidt, i starten. Indtil du har lært dit nye kropssprog.

Du vil opdage at du langt fra er så stræk, som du gik og troede. For passiv yoga ser ofte mere krævende ud, end det er. Alignmentyoga er derimod mere fysisk krævende, end det syner.

Du vil også opleve, at du ikke har så meget kropsbevidsthed, som du troede, at du havde. Du har så meget til gode her. Men med gentagelse og god instruktion får alle rigtig meget ud af alignmenttræning.

Jeg vil gerne forklare forskellen mellem passiv mobilisering og funktionel mobilisering med helt konkrete traditionelle yogaøvelser.

På billederne ser det måske umiddelbart ud som om, at jeg laver det samme. Men det er vidt forskellige øvelser. Men med den store, vigtige forskel, at jeg giver mine muskler opgaven at føre leddene ud i positionerne – i stedet for at skubbe, trække og bruge tyngdekraften til at kollapse ned i en mobilisering eller et stræk.

Prøv at lave øvelserne og mærk forskellen! Hvis du går til yoga hos mig, vil du hurtigt mærke, at jeg næsten altid oversætter de traditionelle, passive yogaøvelser til funktionelle og mere aktive øvelser, hvor du guides til at bruge kræfter, være i alignment og få større kropsintelligens.

Du bliver hurtigt vænnet til at være langt mere til stede i din krop og udfordre din mentale styrke på et højt niveau.

Er du vant til den passive yoga-version, vil du blive udfordret i de aktive udgaver af øvelserne, ikke på akrobatik og smidighed men på styrke, kontrol og kropsbevidsthed.

Og dette skal være mit wake up call til alle, der dyrker passiv yoga. Flyt dit fokus og byg din krop op. Bliv stærk af yoga, ikke svag og skadet. Det er den direkte vej til et længere og bedre liv uden smerte og skader. Du vil blive overrasket over, hvor meget bedre du kan have det i din krop.

Er du sulten efter mere? Som kom med på mine workshops de kommende måneder. Her vil jeg netop sætte fokus på mere funktionalitet i yogaen.

Du kan også booke enetimer hos mig eller følge min onlineundervisning.