Yogaferie i Portugal

Den 14. – 21. juli 2023

Luksus for sjælen

Vi ved jo godt alle sammen, at den bedste ferie er den, hvor vi kan stå ud af sengen og tøffe direkte ned til yoga med udsigt over bjerge og natur.

Den start på dagen er og bliver den bedste!

Og nu kan det lade sig gøre igen – og du kan tage hele familien med. Der er valgfrie aktiviteter for alle aldre.

Jeg har lavet et samarbejde med et lille eksklusivt rejsebureau, som er specialister i rejser til helt unikke steder i Europa. Og turen jeg er inviteret med til i år, går til Portugal. Turen tilbyder flere andre valgfrie aktiviteter end yoga, så du kan tage hele familien med.

Som kunde hos Yogaliving får du 20% rabat på denne rejse.

Her skal vi bo

Vi skal bo i det nordlige Portugal op mod den spanske grænse. Vi skal bo i en middelalderlandsby på toppen af en bakke med udsigt over det smukkeste landskab.

Vi bor hos Paulo, hans kone Carmen og deres fem børn, som gennem de sidste mange år har forvandlet den forladte middelalderlandsby – med en borgruin som nærmeste nabo – til et eventyrligt og helt unikt sted at bo.

Ud over morgenyoga med mig er der masser af unikke oplevelser lige uden for døren. Hop på en mountainbike, tag på vandretur i det portugisiske bakkede landskab, sejl på Duoro-floden eller tag en slapper i det helt vidunderlige spaområde, stedet råder over. Her er nemlig masser at lave for både børn og voksne, men også vidunderlige omgivelser at lave lige præcis ingenting i.

divider-lotus

Praktisk

Rejsen inkluderer

7 dage i lækker lejlighed

Gratis Wifi

Swimmingpool og spa

Håndklæder og sengelinned

Rengøring

Ekstraoplevelser

Middag hver aften

Portugiske egnsretter

Skattejagt på en borg

Luksus morgenmadsbuffet

Boho Picnic i naturen

Pris og tilmelding

Prisen for opholdet afhænger af hvilke værelser du bestiller. Du kan se værelser og priser her.

Du tilmelder dig rejsen ved at kontakte:

Marianne Evers på email: info@gulliverrejser.dk

Eller telefon: 28 89 21 28

Transport

Du skal selv sørge for transport til stedet.

Lokationen er den lille by Marialva. Det er en mulig køredestination, der er ca. 2600 km fra Københavnsområdet.

Der er direkte fly fra København med Norwegian til Porto (ca. 2 timers kørsel) Alternativt Lissabon (3 timer) eller Madrid(ca. 4 timer), som der er mange direkte afgange til. 

Læs mere om transport her.

Program

Der er morgenyoga med Louise hver dag kl. 7.30 – 9.00.

Underviser

Louise Fjendbo Jørgensen

Louise har ca. 20 års erfaring som yogalærer og træningsterapeut. Hun driver sit yogastudie, Yogaliving, på Frederiksberg hvor hun underviser på hold, online, udendørstræning, uddannelser og for virksomheder. Louise er i sin undervisning især kendt for sin store viden om intelligent bevægelse og smertelindring med yoga og funktionel træning. Hun har de sidste 10 år specialiseret sig inden for Bodyalignment, som er en videnskabelig tilgang til bevægelse. Denne viden bruger hun til at genoptræne og rådgive folk med sports- og kontorskader.

Hendes yogaform er både effektivt styrkende og optimalt mobiliserende og afspændende. Hun anvender massagebolde og foamrollers til dyb bindevævsmassage i slutningen af alle sine timer. Så træningen tilgodeser hele kroppen og nervesystemets behove for styrke, mobilisering, smidighed, massage og dyb afspænding.

Louise er forfatter til flere bøger om yoga.

Back To Top
Search