Ida Hummer
Ida vil i klassen ’Yoga/Pilates’ guide dig igennem en kropslig praksis med kombination af meditation, yoga og pilates.
Undervisningen vil starte med en kort, rolig grounding og let bevægelse. Herfra bevæger vi os ind i en sekvens med bløde yogaøvelser og derefter pilates-inspirerede styrkeøvelser, der især aktiverer kernemuskulaturen og arbejder med balance, holdning og stabilitet. Vi afslutter med en kort afspænding, så du går herfra med en følelse af både energi og ro.
Det kræver ingen erfaring at deltage i Idas sessioner, blot en lyst til at ville bevæge, styrke og komme i kontakt med kroppen. Alle er velkomne.
Ida er psykolog og Living Yolates instruktør og vil trække på sine erfaringer om kroppen og psyken i sine yoga/pilates-klasser.