Om Yogaliving

Yogaliving ligger centralt på Frederiksberg. 5 minutters gang fra Forum Metro og lige om hjørnet fra H.C. Ørstedsvej. Studiet er nemt at finde med vores skilt ude ved vejen. Og du går lige ind fra gården i vores lille baghus i stuen. Yogaliving er et rent, smukt og fredfyldt studie med god energi. Vores fokus er undervisning i høj kvalitet. Det betyder at vi underviser i alignment, hensigtsmæssig bevægelse og kroppens biomekanik. Yogaliving er kendt for at hjælpe elever med sportsskader, genoptræning, rygproblemer og forebyggelse af skader. Alle er velkomne her uanset alder, køn og fysisk formåen. Vi glæder os til at se dig hos Yogaliving.

Booking

Kom gerne ca. 10 minutter før holdstart. Du er tilmeldt et hold, hvis du har booket en plads på holdet inden. Sørg for at booke dig på holdet inden du kommer, nogle af vores hold bliver hurtigt fyldt op.

For at tilmelde dig et hold er der to muligheder:

  • Du går du ind i holdplanen og trykker på det hold, du gerne vil på. Her bliver du oprettet som bruger og køber en prøvetime eller kort. Når du har købt kort eller abonnement skal du efterfølgende booke det hold du ønsker at deltage på i holdplanen
  • Du går ind i priser og køber klippekort eller abonnement klip til enetimer osv. Derefter går du ind i holdplanen og booker det hold eller den tid du ønsker.

Du kan afmelde et hold uden gebyr senest 2 timer inden holdstart.

Hvis du har spørgsmål til vores undervisning, booking eller andet er du altid velkommen til at henvende dig til vores undervisere, som vil gøre alt for at hjælpe dig.

Vi er i receptionen ca. 15 min. før og efter hold, hvor vi også sælger yogaudstyr, bøger, yogatøj osv i vores lille yogashop. Du kan købe vores varer på vores webshop og afhente varerne i yogastudiet eller få dem tilsendt.

Yogamåtte

I studiet kan du leje en yogamåtte til 20,- kr. eller du kan tjekke ind hos Yogaliving på vores Facebook-side og låne en måtte gratis. Du er selvfølgelig også velkommen til at tage din egen måtte med, men vi kan desværre ikke have den stående i studiet. Vi sælger også yogamåtter i studiet. Se udvalget her >

Omklædning

Hos Yogaliving har vi ét omklædningsrum som alle deler. Vi har også et toilet på gangen, som du også er velkommen til at bruge til omklædning, hvis du ønsker at være mere privat. Vi har desværre ikke bad.

Sikkerhed

Du har selv ansvar for dine ejendele, mens du træner hos os. I omklædningen finder du små skabe med en nøgle. Her kan du låse din pung, nøgler og telefon inde. Resten bedes du stille i omklædningen, så det ikke fylder i salen. Vi har aldrig oplevet tyveri i studiet fra vores gæster, men desværre har vi været uheldige med listetyve fra gaden et par gange. Derfor har vi hængt kameraer op ved både for og bagindgang samt i garderobe og omklædning.

Galleri med billeder af studiet

I galleriet til venstre kan du se billeder af vores fine studie.

Back To Top
Search