Muligheden for at tilegne mig viden om den teoretiske del bag alignmentyoga var den primære årsag til, at jeg deltog hos Louise Fjendbo, men hele forløbet var en fantastisk kombination af både teori og praksis, som jeg ikke ville have undværet.

Det var fire skønne søndage med masser af teori og praktiske øvelser. Jeg lærte om, hvor vigtigt det er, at hovedet og kroppen arbejder sammen, fik fokus på øvelser, der er gode for kroppen, muskler, led, bindevæv osv., og blev mindet om betydningen af at drage omsorg for mig selv.

Ikke mindst kunne jeg mærke en positiv udvikling under forløbet, hvor jeg blev klart fysisk stærkere og mentalt fornemmes en fordybelse, nærvær og ro. 

Sessionerne var yderst professionelt tilrettelagt. Teorien var bygget op omkring øvelserne og gav rigtig god mening. Stemningen på holdet var fantastisk, alle kunne deltage, der var gode grin og snakke på tværs af gruppen.

Min erfaring efter forløbet er at jeg har opnået en større teoretisk viden og en udvidet bevidsthed om kroppens reaktioner og funktioner.

I dag kan jeg igen gå lange ture uden at få ondt i foden, og hvis jeg mærker begyndende lændesmerter ved jeg præcis, hvilke øvelser jeg skal lave. 
Jeg føler mig bomstærk og kan virkelig mærke at jeg har fået kontakt til mine muskler.

Louise er en fantastisk inspirerende underviser med et stort nærvær, og det er aldrig kedeligt at deltage på hendes workshops eller hold. De allerbedste anbefalinger til forløbet Alignmenttræning for kvinder.

– Ruth Feldborg

Back To Top
Search