Som yogalærer har jeg fået utroligt meget ud af at deltage på Louises forløb.

Tidligere havde jeg en oplevelse af, at der var et eller andet der ikke rigtigt duede i min krop. Jeg syntes jeg bevægede mig en masse og nærmest hele tiden på cykel og i yoga-bevægelser, men jeg bemærkede nogle ubalancer og fik overbevist mig selv om, at jeg bevægede mig for meget og havde brug for mere hvile.

Men efter at have deltaget på forløbet, har jeg lært, at det handler om, HVORDAN jeg bevæger mig. 

Jeg oplever, at specielt det med vægt på i nogle øvelser har givet mig fantastisk kontakt til muskler, væv, kæder mv.

Mine skuldre er blevet meget mere stærke og med endnu bedre mobilitet. Jeg ser på definitionen af dem i spejlet og tænker, hvor fed en ‘opsparing’ jeg har gang i, i forhold til at føle mig og være stærk i denne livsfase og senere. 

Ballerne, specielt den dovne, er på vej til at blive godt vækket, og dermed er hofternes bevægeretninger bedre.

Hele forløbet, Louises professionelle tilgang, og de ressourcer hun har stillet til rådelighed for os har været meget værdsat.

Jeg kunne virkelig godt lide at forløbet bestod af 4 gange over 4 mdr, at man kunne udvikle sig hen over den periode, at man havde et holdepunkt i de 4 mdr, og at vide at man kunne glæde sig til at komme tilbage at dele erfaringer med andre og stille spørgsmål.

At der så også var kræset om os med snacks og endda en lille farvel-gave, var meget betænksomt.

Det er også fornemt at have adgang til træningsvideoerne i tiden efter forløbet – og så er yogastudiet jo bare et smukt, varmt og dejligt sted at opholde sig i.

– Berit 

Back To Top
Search