Jeg er utrolig glad for din online yogaundervisning. Jeg laver yoga med dig tre gange om ugen, og min krop er SÅ glad.
Jeg har bøvlet med min lænd on and off siden jeg var i starten af 20’erne (nu er jeg 54), og jeg har opsøgt mange former for behandling, øvelser og træning. Først med din alignmenttræning – og ikke mindst med hele den forståelsesmæssige overbygning i forhold til biomekanikken, som du giver – ved jeg nu, hvad jeg skal gøre, som helt sikkert hjælper.
Derfor tusind, tusind tak for at stille din viden og træning til rådighed i live online format. Jeg har brug for det fællesskab og den forpligtelse, der ligger i at tilmelde mig et bestemt tidspunkt.
Jeg vil aldrig kunne komme afsted til dit yogastudie flere gange om ugen med alle de andre ting, jeg laver. Men at invitere dig ind på mit stuegulv med alt mit skønne træningsudstyr – dét tror jeg på som en bæredygtig løsning, jeg kan holde fast i.
– Maj