En styrkende og blødgørende weekend
På dette retreat vil du blive forkælet i hyggelige rammer. Du kan slappe af, blive ladet op og sænke skuldrene i dit yndlings slasketøj. Du får tid til at læse bøger, gå ture og komme helt ned i kroppen med styrkende og frigørende træning.
Træningen vil være Louises Alignment-yoga med en blanding af smørende, styrkende og mobiliserende øvelser, som virker reparerende, opbyggende og forløsende for krop og sind.
Alle vores sessions afsluttes med dyb bindevævsmassage med massagebolde og dybdeafspænding.
Lørdag aften har du mulighed for at afslutte din dag med sauna og vildmarksbad, så kroppen er HELT afslappet og du sover som en baby.
Glæd dig til at blive ladet op og trække vejret helt ned i maven.
Inspirationscenter Danmark
Retreatet afholdes på det hyggelige Inspirationscenter i Hunseby, som ligger i rolige omgivelser på Lolland.
Yogasalen har masser af plads og store vinduer med udsigt til stedets gamle, smukke have. Alle værelser er rummelige og smukt indrettet. Og alle kan frit vælge enkelt eller dobbeltværelse.
Se en fin video og læs mere om stedet her.
Adressen er:
Hunseby Kirkevej 13, Hunseby
4930 Maribo
Praktisk
Medbring
Medbring følgende yogaudstyr:
Yogamåtte (kan også lånes), 2 yogablokke, 1 yogabælte, 3 sæt Therapy Balls fra Jill Miller (S,M,L).
Hvis du har en foamroller og en yogapølle, bedes du også medbringe det, hvis det er muligt.
Hvis du mangler udstyr, kan du give besked til Louise og låne (skriv til: info@yogaliving.dk)
Du kan købe al udstyr her: Webshop
Linned er inkluderet i prisen, men du skal selv medbringe håndklæde. Husk et ekstra til saunaturen.
Husk badetøj til sauna og vildmarksbad.
Pris
Enkeltværelse: 4.950,- kr.
Dobbeltværelse: 9.500,- kr. (for 2 personer)
Priserne er inkl. 2 overnatninger, fuld forplejning, 4 træningssessions, linned og adgang til sauna/vildmarksbad (husk at medbringe håndklæde(r).
Maden
Opholdet er med fuld pension. Maden er hjemmelavet med masser af grønt og lidt kylling og fisk. Hjemmelavet surdejsbrød og kage. Der vil være adgang til kaffe, the, vand og frugt hele dagen.
Vin og andre drikkevarer og snacks kan købes på stedet.
Har du spørgsmål til retreatet, så skriv gerne en mail til Louise på: info@yogaliving.dk
Program
Fredag
Kl. 15-16: Ankomst og forfriskning
Kl. 16.30-18.30: Undervisning
Kl. 19.00: Middag
Lørdag
Kl. 8-10: Undervisning
Kl. 10-11: Morgenmad
Kl. 13.30: Frokost
Kl. 16-18: Undervisning
Kl. 19: Middag
Sauna og vildmarksbad
Søndag
Kl. 8-10: Undervisning
Kl. 10-12: Brunch, udtjekning og farvel
Underviser

Louise Fjendbo Jørgensen
Louise har udviklet en skole inden for funktionel træning, som hun kalder Alignmentyoga. Det er en yogaform med høj kvalitet og som har fokus på at træne skavanker væk og genvinde optimal funktionalitet.
Det er en unik træningsform, fordi den går i dybden med optimal bevægelse, alignment og biomekanik, som ingen anden træningsform. Man guides grundigt og roligt, så man undgår kompensation, skader og overbelastning. Derimod opnår man hurtig styrke, bedre kontrol af led og optimal mobilitet. Det er en foryngende træningsform fordi man oplever, at smerter forsvinder og at man pludselig kan det, man ikke kunne før. Man bliver stærkere, får sin bevægelighed genoptrænet og etablerer hjerne-muskelkontakt.
Louise har udviklet Alignmentyoga med baggrund i yogaen og videnskaben om bevægelse (Biomekanikken). Træningsformen tager højde for alle de skavanker, som menneskekroppen får gennem livet, hvad enten det er sportsskader og slidgigt eller problematikker, som opstår ved stillesiddende arbejde eller overgangsalder.
Louise Fjendbo Jørgensen har undervist i yoga siden 2003. Ud over at undervise faste hold og give enetimer som træningsterapeut afholder hun yogaretreats og driver sit yogastudie, Yogaliving. Hun har de seneste år specialiseret sin træningsform til især kvinder i overgangsalderen.
Hun har desuden skrevet bøger og artikler om yoga og bevægelse. Og hun har udannet yogalærere på sin 200-timers Yogalæreruddannelse siden 2010.
Hun har selv flere yogalæreruddannelser bag sig og har de sidste 15 år primært videreuddannet sig i alignment, kroppens biomekanik og hensigtsmæssig bevægelse og funktionel mobilitet (primært hos Jordan Bloom og Katy Bowman). Louise er desuden cand.mag. fra RUC og har en baggrund i kommunikationsbranchen, men har undervist i yoga og som Træningsterapeut på fuld tid siden 2006.
Husk at
Tilmeldinger til Yogalivings retreats er bindende og betalingen kan ikke refunderes. Du kan ikke flytte din tilmelding til et andet arrangement eller bytte beløbet til andre produkter hos Yogaliving.
Hvis du bliver syg eller fortryder tilmeldingen, er du dog velkommen til at give din plads til en anden, men du kan ikke få pengene retur.
Hvis du aflyser eller giver din plads til en anden, skal du give Yogaliving besked om dette på info@yogaliving.dk.
Hvis Yogaliving aflyser arrangementet, får du det fulde beløb tilbage eller mulighed for at flytte din plads til et andet arrangement.