Susanne Henriques
For mig er yoga og følelsen af taknemmelighed tæt forbundet, og dette vil jeg gerne give videre i min undervisning. Yoga udfordrer, giver styrke og ro både fysisk og mentalt, hvilket er med til at give mere balance mellem krop og sind.
Jeg kan godt lide at arbejde og træne kroppen med det formål at øge kropsbevidstheden, for derigennem at kunne mærke og bevæge kroppen på en sundere måde.
Jeg er uddannet af Louise Fjendbo i Hatha yoga med fokus på alignment principperne. Derudover har jeg 300 timers uddannelse i anatomi, fysiologi og sygdomslære, samt 75 timers videreuddannelse hos bevægelsesekspert Jordan Bloom. Jeg er desuden igang med en uddannelse i organmassage. Jeg deltager jævnligt i yogaworkshops for hele tiden at være opdateret og blive klogere på yogaen.