skip to Main Content

Efterårsretreat på Hesede Hovedgård

Den 9. – 11. september 2022

Tag en weekend ud af kalenderen til selvforkælelse. Denne weekend er en vitaminindsprøjtning til din krop og dit nervesystems vedligeholdelseskonto.

Eksklusivt yogaretreat

På dette retreat vil du blive forkælet i hyggelige rammer på Hesede Hovedgård. Vi vil arbejde opmærksomt med kroppens optimale alignment, så spændinger løsnes, og kroppen styrkes. Massagebolde og foamroller vil også være en central del af undervisningen, så du får redskaber til, hvordan du nemt kan vedligeholde og forynge din krop.

Gården vi bor på tilhører Gisselfeld kloster og ligger midt i Gisselfefeld skov med vandreruter og en masse smukke attraktioner i området, som du kan gå på opdagelse i. Huset er indrettet charmerende og stilfuldt med herregårdsstemning og kunst. Vores værter bor selv på gården og vil varte os op med hjemmelavet, sund og lækker mad.

Attraktioner i området

Lige ved siden af Hesede Hovedgård ligger en lille hyggelig gårdbutik “Veras Verden”, som sælger design, kunsthåndværk, brugskunst og interiør. Den er bestemt et besøg værd. Som nabo har vi også et lille eksklusivt kafferisteri “KaffeLaug Nielstrup”, hvor du kan nyde en udsøgt, god kop kaffe.

Er du til en aktiv tur ligger Danmarks største klatrepark “Camp Adventure” i nærheden med sit kendte, smukke, snoede tårn, som giver en storslået naturoplevelse.

En af områdets hovedattraktioner er selvfølgelig Gisselfeld Kloster, som er en af Danmarks bedst bevarede renæssanceborge med en smuk slotspark og omkringliggende naturperler.

Om Hesede Hovedgård

Hesede Hovedgård tilhører Gisselfeld kloster og ligger midt i Gisselfefeld skov med vandreruter og en masse smukke attraktioner i området, som du kan gå på opdagelse i. Huset er indrettet charmerende og stilfuldt med herregårdsstemning og kunst. Vores værter bor selv på gården og vil varte os op med hjemmelavet, sund og lækker mad.

Maden er primært vegetarisk og økologisk.

divider-lotus

Louise Fjendbo

Underviser – Louise Fjendbo Jørgensen

Louise har ca. 20 års erfaring som yogalærer og har de sidste 10 år specialiseret sig inden for Bodyalignment. Ud over at undervise i yoga, arbejder hun som bevægelseskonsulent, hvor hun genoptræner mennesker, der har skader og smerter. Louise er i sin undervisning især kendt for sin store viden om alignment og hensigtsmæssig bevægelse. Hun bruger bevægelse og sin viden om stabilitet og mobilitet til at reparere skader og hjælpe sine elever til en større kropsintelligens. Louises undervisning adskiller sig væsentligt fra andre yogaformer ved at fokuserer på alignment og stabilitet i bevægelse i modsætning til kollaps og passive stræk. Hendes yogaform er derfor både effektivt styrkende og optimalt mobiliserende og afspændende. Hun bruger afspændende massagebolde og foamrollers i slutningen af alle sine timer.

Louise er forfatter til flere bøger om yoga. Den seneste hedder: “Yoga – Øvelser i at leve livet”.

Praktisk

Sted

Hesede Hovedgård
Hesede Hovedgård 1
4690 Haslev

https://hesedehovedgaard.dk/

Tlf.: 27 21 12 33

Pris

Enkeltværelse: 4.750,- kr.

Dobbeltværelse for 2 pers.: 7.900,- kr.

Når du køber et dobbeltværelse køber du retreat til 2 personer.

Priserne er inkl. 2 overnatninger, fuld forplejning, og yogaundervisning.

Priserne er inkl. 2 overnatninger, fuld forplejning, og yogaundervisning.

Medbring følgende yogaudstyr:

Yogamåtte, et tæppe, 2 yogablokke, 3 sæt Therapy Balls fra Jill Miller (S,M,L).

Du kan købe al udstyr på min webshop:Webshop | Yogaliving – Yoga på Frederiksberg

Maden

Opholdet er med fuld pension, og maden er vegetarisk og så vidt muligt økologisk og lokal. Til morgenmad og frokost får vi buffet, sådan at man selv kan håndplukke lige det, man har allermest lyst til. En del af maden står Kit og Claus selv for, resten tilberedes af en dygtig lokal kok.

Man er velkommen til at benytte 1. salens thekøkkenden og lave sig en kop te/kaffe undervejs i weekenden – tag selv yndlingsteen med.

Har du spørgsmål til retreatet, så skriv gerne en mail til Louise på: info@yogaliving.dk

Program

Fredag den 9. september

Kl. 15-16: Ankomst og forfriskning

Kl. 16.30-18.30: Undervisning

Kl. 19.00: Middag

Kl 20.30-21.00 Meditation

Lørdag den 10. september

Kl. 8-10: Undervisning
Kl. 10-11: Morgenmad

Kl. 13.30: Frokost

Kl. 16-18: Undervisning
Kl. 19: Aftensmad

Søndag den 11. september

Kl. 8-10: Undervisning
Kl. 10-12: Brunch, udtjekning og farvel

Husk at

Tilmeldinger til Yogalivings retreats er bindende og betalingen kan ikke refunderes. Du kan ikke flytte din tilmelding til et andet arrangement eller bytte beløbet til andre produkter hos Yogaliving.

Hvis du bliver syg eller fortryder tilmeldingen, er du dog velkommen til at give din plads til en anden, men du kan ikke få pengene retur.

Hvis du aflyser eller giver din plads til en anden, skal du give Yogaliving besked om dette på info@yogaliving.dk.

Hvis Yogaliving aflyser arrangementet, får du det fulde beløb tilbage eller mulighed for at flytte din plads til et andet arrangement.

Du skal selv medbringe eget yogaudstyr samt håndklæde.

Back To Top
Search

Må jeg skrive til dig? Få dyrebar viden om bevægelse og biomekanik, gode tilbud og nyheder fra studiet - direkte i din indbakke. 

Nyhedsbrev