skip to Main Content
Fri Mig For Myter Om Sundhed Og Bevægelse

Fri mig for myter om sundhed og bevægelse

Mit kald her i livet: At oplyse om HENSIGTSMÆSSIG bevægelse – og at rydde myter om sundhed og træning af vejen.

Når jeg hører fejlagtige myter om sundhed og træning bliver jeg først lidt træt og irriteret. Men straks efter tænker jeg: Nå ja, det er jo mit kald at oplyse og undervise om det her emne. Og det er der åbenbart brug for. Så bliver jeg grebet af en ild og et engagement for at informere om, hvad der er skidt og kanel inden for træning og sundhed. For hold da op, hvor har jeg meget arbejde foran mig, og hvor er det skønt, når man opdager, at ens arbejde er vigtigt og meningsfuldt. Ikke mindst når jeg underviser på enetimer og på min uddannelse, ser jeg hvordan kroppe får det bedre og hvordan mennesker bliver uddannet i at forstå, hvorfor de har ondt og hvad de kan gøre for at få det bedre i kroppen. Mit arbejde giver mening og der er nok at gøre.

I mine næste blogindlæg vil jeg informere dig om videnskabelig og vigtig viden om din krop og bevægelse for at eliminere myter, som spænder ben for vores sundhed.

Myterne lever i bedste velgående
Yogalærere, trænere, fysioterapeuter, behandlere tror på og vedligeholder udokumenterede fortællinger, som er blevet fortalt gennem generationer af undervisere. Der trænes og rådgives ofte efter den laveste fællesnævner i god tro efter sigende for at beskytte elever og patienter. Men det bidrager til en i forvejen mangelfuld viden i befolkningen om sundhed og træning og kan i værste fald være skadeligt.

I yogaverdenen er orangeklædte, middelalderlige, halvstuderede “guruer” fx. i århundreder kommet omkring med at fortælle et hav af usandheder, som flittigt vedligeholdes af ukritiske og dårligt uddannede yogalærere. Det er som om at vores sunde, kritiske, reflekterende sans slukkes så snart noget er gammel viden. Vi falder på halen over yogaens mystiske fortid. Når noget er gammelt bliver det ofte i sig selv en sandhed, som vi ikke mener skal afprøves og argumenteres for eller imod. Bare fordi noget er gammelt må det aldrig i sig selv kvalificeres til at være rigtigt eller godt. Prostitution er verdens ældste erhverv. Det gør det ikke til det bedste!

Myte nr. 1

En ældgammel myte, som jeg stadig hører blive fortalt i yogaverdenen, er myten om, at om at man ikke må vende omvendt, når man har menstruation. Jeg kan huske, at jeg engang i Indien… på en strand i Goa… til en yogatime… i en meget autentisk stråhytte…med en meget langhåret, australsk underviser… i meget små badebukser… og bar overkrop… (ved en fejl) kom til at fortælle, at jeg havde menstruation. Jeg delte kun denne information om min krop med ham, fordi han spurgte os elever, inden han startede sin undervisning. – Hvad ligner det i øvrigt, at man som underviser gør krav på at vide, hvor klassens kvindelige elever er i deres cyklus? Aldeles upassende!

Istedet for at være med til undervisningen og lave en masse godgørende bevægelser, som kunne afspænde og cirkulere underlivet til gavn for min menstruerende krop, blev jeg lagt i en bagoverbøjning på en yogapølle. Så kunne jeg ligge der og glo, mens de andre trænede. Derefter har jeg altid hold min mund, når den slags tåbelige spørgsmål er blevet stillet i en yogatime.

Jeg mener, at det eneste der virker mod menstruationssmerter, er en lang gåtur (manglende cirkulation er årsagen til menstruationssmerter), masser af omvendtstillinger (der kan aflaste presset på underlivet), masser af psoras styrketræning i længde (full-range-of-motion-træning ikke passive stræk – kom til min undervisning, så du kan lære denne unikke træningsform) (psoras-musklen er en af hoftebøjerene). Psoras-musklen er den muskel, der gør ondt, når du har menstruationssmerter. Den går fra dit inderlår til lænden og går gennem dit underliv. Hvis den er stærk i længde og dermed afspændt, har du ikke menstruationssmerter (jeg har personligt ikke haft menstruationssmerter de sidste 10 år hvor jeg har trænet alignment-yoga og full-range of-motion træning). Og jeg har slået vejrmøller, stået på hænder og hængt med hovedet nedad, næsten hver dag de sidste 20 år, både når jeg havde menstruation og uden for perioden. Jeg har altid haft en helt normal og regelmæssig menstruation uden smerter og uden for meget eller lidt blødning. Masser af bevægelse og lang, skøn afspænding virker på alt og alle og til alle tider.

Hvis man spørger disse langhårede, kloge mænd i små underbukser, om kvindens anatomi har de ikke andre svar på mysterierne, end at det har de lært af en anden meget klog mand i små underbukser. Noget med at blodet løber ud i bugen, hvis man vender omvendt er det nærmeste en forklaring, jeg har kunnet vriste ud af dem.

Menstruationsblod kan ikke løbe ud i bugen ved omvendtstillinger. Med mindre du har en meget alvorlig sygdom, der hedder endometriose – en kronisk og meget sjælden sygdom, som opstår, når væv, der ligner livmoderslimhinden, vokser uden for livmoderen. Vævet bliver påvirket af kvindelige kønshormoner og bløder ind i bughulen i forbindelse med menstruation. Dette kan give sammenvoksninger og arvæv, der er meget smertefulde. Hvis man har denne sygdom, ville man ydermere aldrig komme til yoga, når man havde menstruation, da man så har ufatteligt mange smerter, når man menstruerer.

Myte nr. 2

En anden historie jeg ofte hører fra gravide (som har været til yoga andre steder end hos mig…) er, at de får at vide, at de ikke må twiste eller vende omvendt de første 12 uger i graviditeten eller for den sags skyld hele graviditeten… Som om man kunne abortere ved et lille twist eller ved at vende kroppen om?

Hvis dette var en sandhed, tænker jeg, at der nok var nogle abortlæger, der havde brugt den metode i alle de århundreder, hvor man med meget voldsomme indgreb har forsøgt sig med at få kvindekroppen til ufrivilligt at abortere. Selvfølgelig kan man ikke abortere ved at lave lidt bevægelser i kroppen. Et foster sidder virkelig godt fast og kommer kun ud, hvis det fx. er skadet og kroppen vælger at udstøde det, eller hvis du udsættes for ekstrem voldsomme stød udefra som fx. et voldsomt fald eller biluheld.

At gravide eller menstruerende kvinder skal ligge stille og er syge er myter, der kommer fra en tid, hvor man også troede på at man kunne helbrede en feberramt krop ved at sætte sugekopper eller igler på huden for at suge onde ånder ud af kroppen. Jeg mener ikke ,at det hører til i det 20. århundrede. Vi burde være kommet videre.

Myte nr. 3

En tredje myte som især høres inden for træningsverdenen og hos fysioterapeuterne er, at man ikke må squatte så langt ned, at knæene kommer ud over fødderne. At det kan være skadelig for knæene. Men faktum er, at minimum halvdelen af jordens befolkning dagligt sidder i en squat med knæene langt ude over fødderne. Kig på en inder, en kineser, en afrikaner eller en indianer der som det mest naturlige i verden arbejder ved ildstedet, laver mad, sælger varer, skider eller føder i en squat med knæene ud over fødderne. Og de har ALDRIG hverken ryg, hofte eller knæ problemer. Den slags problemer kommer først, når vi sætter os i en stol og vænner kroppen af med at kunne squatte…

At squatte HELT ned er den mest naturlige bevægelse, som alle kroppe BURDE kunne lave. At vi i vesten IKKE kan sætte os så langt ned, at knæet går ud over vores fødder, uden at vi får en skade i knæet siger ikke noget om positionen, men om hvor invalid kontorkroppen er blevet. Den kan ikke engang lave den mest basale

af alle kropsbevægelser. Med andre ord: Hvis vi boede i junglen ville vi ikke kunne, spise, skide eller føde…

 

Vores ankler er for stive, vores lårmuskler og lægge for korte, vores muskler i benene er for svage i full-range-of motion, vores hofteled er for stive, lænden for stiv, mavemusklerne for svage osv. osv.

Men den laveste fællesnævner er blevet normen i træningsverdenen/behandlerverdenen. Trænere, gymnastikundervisere og fysioterapeuter rådgiver ud fra, at det der er sygt, er normalt. Og lader deres patienter og elever kun squatte til vandrette lår. Og hvad betyder det? Jo, at vi træner os til at sætte os ned på en stol. Hvilket vi i forvejen er alt for gode til. Som er hele årsagen til, at vi har et hav af dårligdomme i kroppen. Det er den sidste del af bevægelsen, som vi ikke kan lave. Altså at kunne gå hele vejen ned. Og idag ved vi, at mennesker der kan squatte, er dem der lever længst og sparer sundhedssystemet for dyre hofteoperationer, fordi de selv kan gå, sætte sig ned og rejse sig op. Også når de bliver gamle og OGSÅ fra andet end en stol.

Bevæg dig som den naturlige krop. Gør dine bevægelser alsidige. Bryd dine vaner. Og opsøg mere viden om din krop og bevægelse, så myterne ikke få lov at fordumme dig. Jeg er her for det samme, både når jeg underviser og skriver bøger, artikler og blogs. Så følg med på mine kommende blogs, hvor jeg vil fortælle dig flere ting, som du sikkert ikke anede om din krop og bevægelse.

SaveSave

This Post Has 2 Comments
  1. Endnu en interessant, forfriskende og bramfri artikel fra Louise, som skærer ind til benet uden en masse overflødig politisk-korrektheds fyld…. glæder mig allerede til næste artikel!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *