skip to Main Content
Wellness

Vejen til forandring er ikke wellness…

I en yogatime i går aftes stod eleverne på et af mine hold (igen) og svedte i en intens yogaøvelse. Kombinationen af at skulle arbejde intenst i kroppen samtidig med at man holder et roligt åndedræt kræver koncentration. Og ofte kræver det mod at gå ind i et dybt stræk eller det kræver mental råstyrke at blive lidt længere i en styrkende stilling.

Og mens elever stod der og sled i det, kom jeg til at sige; at jeg egentlig ikke forstod, hvorfor yoga som praksis var endt under kategorien wellness. Det kunne eleverne, grinende, godt give mig ret i…Man står der og kæmper og tænker; hvorfor ser billeder af yogastillinger altid så fredfyldte ud, når jeg står her og råsveder og ligner en elefant på skøjter?

Yoga kan på ingen måder sammenlignes med at lægge sig på en briks og få massage, har intet med boblebade og duftende olier at gøre. Yoga er nøgent, ærligt, dybt og et selvudviklingsarbejde der kræver anstrengelse og mod til overgivelse. Yoga er ikke en praksis hvor man pisker sig selv, taler sig selv ned eller dyrker hårdheden. Anstrengelserne må aldrig gøre åndedrættet hårdt og kort. Men det kræver mod og kedelig gentagelse og praksis at ændre kropslige og mentale vaner. At flytte sig selv fysisk og mentalt i en bedre retning sker ikke ved at sætte sig i sofaen. Og nogle gange er smerten en besked til os, om at vi har ladet stå til for længe i dårlige kropslige eller mentale vaner. Vi bliver vækket, når vi praktiserer. Vi peger lygten ind i alle de ømme steder. At lytte til sin krop er ikke altid at trække sig tilbage, bakke ud og give op. At lytte til sin krop kan fx. også være at blive et dybt stræk eller en styrkende bevægelse og have modet til at overgive sig og lytte til det kroppen har at sige. Smerten i yoga er kroppens gråd ligesom et lille barn, der gerne vil udtrykke at det har savnet dig, savnet bevægelse og nærvær lige her. Hvis et barn græder, går du jo heller ikke fra det. Du tager det op, trøster det, lytter til hvad det har at sige.  At lytte til sin krop er også at turde være i smerten. At kunne rumme smerten og trække vejret ind i den. At holde sit indre barn og give det kærlig opmærksomhed, lytte til det mens det græder og ikke lægge låg på smerten.

Vær ikke bange for smerten i din krop og i dit liv. Lær af den og brug yogaen til at blive klogere på, hvad du kan ændre i dit liv. Og giv til sidst dig selv en lang og nærende afspænding, hvor du roser og anerkender din krop for al den anstrengelse og udvikling den har arbejdet med. Hvor alt det du har lært og ændret rodfæstes. Giv den wellness, massage, boblebade og smør den ind i duftende olier. Lad din krop og dit sind arbejde og udvikle sig i modig, opbyggelig vedholdenhed og kærlig omsorg. Som et lille barn der først kæmper for at lære og gå. Falder og rejser sig igen og igen. Og bagefter får et dejligt bad, oliemassage af mor og en lang lur i barnevognen i den friske luft.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *