Yogaretreat Yogaferie :: Grækenland :: Program
Et yogaretreat med Yogaliving er en ferie med ro og afspænding samtidig med, at du får styrket og smidiggjort din krop. Du vil også blive introduceret til forskellige åndedrætsøvelser og meditationsteknikker. Vi praktiserer yoga og meditation to gange hver dag:
Kl. 8.00-10.00 og Kl. 17.00-19.00
Morgenprogrammet er blidt og roligt, mens eftermiddagsprogrammet er lidt mere dynamisk. Alle lektioner slutter af med dybdeafspænding. Morgenholdet starter med meditation mens eftermiddagsholdet slutter med meditation. Du bestemmer selv, hvor meget undervisning du vil følge fra dag til dag.
Midt på dagen er der tid til at tage på stranden, gå ture i det smukke område eller læse på terrassen. Det tager ca. 15 minutter at gå til stranden. Fire aftner spiser vi middag på Milelja Guesthouse sammen. De resterende tre aftner kan du spise middag i den lille hyggelige havneby Milelja. Midt på ugen tager vi en hviledag, hvor vi besøger helbredende kilder, sejler eller bare slapper af derhjemme.



